Nyvalg til Havrebjerg Menighedsråd

Ved valget i efteråret lykkedes det ikke at få udfyldt de fem pladser i Havrebjerg menighedsråd. Derfor afholdes der:

14. februar 2025 kl. 8.30
Orienteringsmøde i Konfirmandlokalet, Krænkerupvej 63.
Orientering om menighedsrådets arbejde ved sognepræst Grith Seersholm, kirketjener Karin Andersen og et medlem af provstiudvalget.

11. marts  2025 kl. 17.00-18.00
Valgforsamling med valg til menighedsrådet i Konfirmandlokalet, Krænkerupvej 63..
Deltagelse af præsterne og et medlem af provstiudvalget.

Generalforsamling forHavrebjerg forsamlingshus

Tirsdag d. 18. marts kl. 19:00 i forsamlingshuset

Dagsorden jf. vedtægterne:

  • Valg af dirigent
  • Valg af stemmetæller
  • Bestyrelsens beretning om andelsselskabets virksomhed
  • Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab
  • Indkomne forslag
  • Valg af bestyrelse og suppleanter
  • Valg af bilagskontrollant
  • Eventuelt.

Bestyrelsen opfordrer byens beboere, samt medlemmer til at møde op til generalforsamlingen. Der er 3 fra bestyrelsen, der er på genvalg.

Derudover mangler der 1-2 nye suppleanter.

Bestyrelsesarbejdet er frivilligt og består blandt andet i (skiftevis) deltagelse til vores dansearrangementer samt deltagelse i de fælles arrangementer med de andre foreninger i byen, som f.eks. fastelavn og kulturdag.

Vi har 4 – 6 bestyrelsesmøder om året, 1 – 2 arbejdsdage, der er fokus på at fordele opgaverne, så vi laver det som vi er gode til og ønsker.

Forslag fra andelshavere, der ønskes sat til afstemning under punktet indkomne forslag, skal sendes skriftligt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Fastelavn 2. marts i Havrebjerg Forsamlinghus kl. 15:00

Dørene åbner kl. 15.00 hvor vi starter med at slå på tønde. 

Vi slår på tønde i 2 aldersgrupper.

For alle deltagere er der fastelavnsboller
og der serveres kaffe og saft.
Der kan købes øl og sodavand.

Det koster kun 40 kr. pr. voksen og er gratis for børn.

Der vil være præmie til de 3 bedst udklædte
og for de 2 aldersgrupper til kattekongen og dronningen.

Til alle børn vil der være en slikpose.

Så kom og have nogle hyggelige timer sammen med os.

Med venlig hilsen
de lokale foreninger

– – –

 

Der er ikke tilmeldingskrav – men det vil hjælpe på planlægning af indløb af fastelavnsboller, slik mv. 

96-årig lukkede og slukkede

Arkivernes dag – lørdag den 9. november 2024

Hvert år, den anden lørdag i november, holder alle arkiver i hele landet ”Åbent arkiv”, og aktiviteten rammer således også i Havrebjerg, hvor det lokale, historiske arkiv holder åbent lørdag den 9. november, klokken 10-14 på adressen Krænkerupvej 54 (Den Gamle Skole, i kælderen til den tidligere lærerbolig, (bygningen til højre).

Dagen har altid et overordnet tema, og i Havrebjerg har man i år valgt at sætte fokus på den tidligere Havrebjerg Brugsforening, og herom skriver arkivet følgende.

”Brugsforeningen oprettedes i 1892 og lukkede i 1988 efter 96 års virke (deraf overskriften). Arkivet har en masse materiale fra perioden, hvor der har været 12 uddelere og 16 bestyrelsesformænd. Formændene havde allesammen rødder i Havrebjerg Sogn, hvorimod kun 2 af uddelerne var ”indfødte”. Disse 28 personer har vi megen viden om, og der er helt sikkert en del mennesker i vores område – eller uden for – der har kendt eller har kendskab til nogen af dem. Så arkivfolkene håber, at I kommer og bidrager med ny viden om ”Brugsens” historie. Foruden personhistorie har arkivet jo også som nævnt meget andet materiale om brugsen. Men vi satser på ny viden den 9.nov.”

Arkivet har for nogle år siden udgivet et 44-sidet hæfte om brugsen i Havrebjerg, det koster 20 kr.,  rest oplaget er dog begrænset, men arkivet giver gerne en kop kaffe den 9. november!

Sæt i kalenderen:

et landsbyfællesskab med traditioner