Kvindefodbold

Spillerne på holdet i Stillinge IF, kunne godt bruge et par holdkammerater mere.
Der trænes 2 gange om ugen, mandage og onsdage på
Støvlebækvej i Kirke Stillinge.
Klubben har plads til alle uanset niveau, bare lysten til fodbold er der.
Holdet er tilmeldt 8mands turnering i DGI.
Eneste krav er at du er fyldt 15 år.
Mere info. kontakt
Kim 26157046

Træner for kvindeholdet i Stillinge IF

ARKIVAFTEN

Så er der igen gået et år siden vi sidst var samlet til arkivaften i Havrebjerg. Det plejer jo at være personer der fortæller om deres barndom og tidlige ungdom, men det bliver det ikke i 2019 for da er det en som næsten alle kender nemlig: Gunner Madsen og hans kone Bente, de har boet 62 år i byen og de vil fortælle om deres liv.

Læs videre ARKIVAFTEN

Jordemødre i Havrebjerg sogn

Matrikel 24a Blæsinge husede i mange år jordemoderen eller gjordemoderen, som var titlen i tidligere tider, ejendommen blev i 1921 solgt til murermester Anders Kristian Andersen og så var det slut med jordemoder i Blæsinge.
Der var lidt jord til ejendommen, således at jordemodermanden også var beskæftiget, ud over at han ofte havde arbejde i grusgraven, som jorden stødte op til.

Vi har fundet nogen af de jordemødre der havde deres virke her.

1820-1850 Ane Andersdatter
1851-1860 Sophie Hansen
1868- Ane Kathrine Kirstine Marie Therkildsen
1870-1898 Karen Rasmussen
1898-1905 Gunnil Mortensen
1906-1909 Karen Emilie Kristine Pedersen
1910-1916 Zida Petersen
1916-1920 Larsine Mathilde Camilla Pedersen

I Havrebjerg kirkebog ser man at rigtig mange børn er blevet født her. Mange mødre kom langvejs fra på “diskret ophold”, som det hed i filmen af samme navn med Bodil Ipsen som jordemoder.

 

 

Juletræstænding

Den 2. dec. 2018 holdt vi juletræstænding ved gadekæret.

Vi var meget spændte på, om der ville komme nogen ud fra deres lune stuer, da vejret bød på blæst, regn og lave temperaturer.

Men vi blev glædeligt overrasket, for der var 45 Havrebjerg beboere, der trodsede vejret og mødte op. Efter en god time med hyggesnak, 10 l gløgg og 200 æbleskiver var lyset omkring gadekæret også blevet tændt.

Vi håber at byen, og andre der har deres færden igennem Havrebjerg, har nydt det smukke lys henover julen.

Dødsbud

Den 24. april 2018 udgav forlaget Eksistensen ”Dødsbud – om underretninger ved pludselige dødsfald” af provst og sognepræst Ulla Thorbjørn Hansen.

Lørdag d. 3. november 2018 bragte DR Nærsyn denne lille smagsprøve. Smukt filmet, ledsaget af stemningsfulde billeder og musik, fortæller Ulla om den svære opgave det er, at overbringe folk den værste besked.

Se klip fra DR her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/naersyn/ulla-er-doedsbud-man-skal-give-beskeden-direkte

et landsbyfællesskab med traditioner