Sankt Hans Aften 2021

Kom og vær med til at fejre Sankt Hans 🔥

Havrebjerg åbner op igen – og vi kan være sammen om at fejre midsommeren.

Det sker vi mødes - her nord for åen
Der til Sankt Hans ved bålets blus,
På idrætspladsen, og så til tider
I det gule Forsamlingshus

Men tider skifter, og alt forandres
En landsbyskæbne - kan være sværd
Så står vi sammen - her nord for åen,
Havrebjerg - du er det sgu værd!

Vi har i foråret sammen kørt haveaffald til bålpladsen i håbet om at vi ville kunne mødes om bålet.

Nu er Corona restriktionerne løsnet så meget at vi kan samles.

Læs videre Sankt Hans Aften 2021

Kirkekaffen er tilbage!

Nu er det atter muligt at nyde en kop kaffe/te og lidt sødt til ganen efter gudstjenesterne i Havrebjerg Kirke. Det er en god lejlighed til at få sig en snak, så vi håber I bliver hængende til en enkelt kop.

Med venlig hilsen Havrebjerg menighedsråd og personale.

Indsættelse af ny sognepræst!

Søndag d. 2. maj var en dag fyldt med fest i Sct. Peders og Havrebjerg Pastorat.

Ved gudstjenesten kl. 10.00 blev ny sognepræst Stefan Lamhauge Hansen indsat i Havrebjerg Kirke af provst Ulla Thorbjørn Hansen, som bl.a. læste biskoppens kollats op. Dernæst fulgte taler fra præstekolleger og formand for Havrebjerg menighedsråd Line Bøgsted . Både nuværende og tidligere menighedsrådsmedlemmer var at finde blandt kirkegængerne, og menighedsrådet bød på en forfriskning efter gudstjenesten.

Ved gudstjenesten kl. 14.00 blev Stefan indsat som sognepræst i Sct. Peders Kirke af provst Ulla Thorbjørn Hansen, som også her læste biskoppens kollats op, ligesom Stefan også her fik et par gode ord med på vejen af præstekolleger samt formand for Sct. Peders Kirkes menighedsråd Lenette Darling. Sct. Peders Kirkes menighedsråd trakterede også med en forfriskning.

Alt i alt en festlig dag i vores pastorat. Stefan holdt en god og tankevækkende prædiken, og var i følgeskab med sin familie dagen igennem.

et landsbyfællesskab med traditioner