Side fra bind 3

Kender du din gårds historie?

Havrebjerg Lokalhistoriske Arkiv har været så heldig at modtage – blandt meget andet – 4 læderindbundne bind om bebyggelser på landet med titlen: DANSKE GAARDE i Tekst og Billeder”, samlet og udgivet af landbrugscandidat J. Jespersen og trykt i De Forenede Bogtrykkerier, Aarhus 1924-26.

De fire bind omfatter hele Danmark og er inddelt i den gamle ordning med amter og herreder, hvor bind III nok indeholder det mest interessante for lokale læsere, nemlig Holbæk og Sorø amter med henholdsvis Løve Herred og Slagelse Herred, hvor der er medtaget 17 gårde fra Havrebjerg og de omkringliggende, mindre landsbyer. Tude Å var således både amts- og herredsgrænse. Fortegnelsen indeholder både større bøndergårde og proprietærgårde men også de godser, der måtte ligge inden for de enkelte områder. Der er billeder af hver enkelt ejendom, som er nævnt i fortegnelsen, samt oplysninger om ejere, arealer og jordværdi, brandassurance og ejendomsskyld m.v.

Arkivfolkene er glade for at kunne fremvise de historiske oplysninger for evt. interesserede, nuværende ejere eller beboere på gårdene.

Lokalarkivet har åbent hver torsdag 15-17

(sommerferielukket i ugerne 27-31).

Men ring gerne til Erling på 23309442 og aftal en tid til besøg i arkivet.

Del dette :
Share