Hjemløs Hyggeklub

Hyggeklubben i Havrebjerg, der er en gruppering uden egentlig struktur, men holdt i gang af nogle få ildsjæle og trofaste deltagere, er i øjeblikket uden lokaler, og efterårets arrangementer er derfor ikke kommet i gang.

 

Man har hidtil lånt Havrebjerg kirkes konfirmandstue hveranden onsdag eftermiddag, men det har vist sig, at man ikke kan nå at afvikle de aktiviteter, dvs. sang, kaffebord og foredrag, film og lign., som er det bærende i hyggeklubbens sociale samvær, i det af menighedsrådet afstukne tidsrum.

P.t. undersøger ildsjælene hvilke andre muligheder for husly, der findes i Havrebjerg. Man håber at komme i gang efter nytår (helst før), og klubbens fans (!) skal nok få besked siger de. Enten på hjemmesiden, i pressen eller mund- til- øre metoden.

Med venlig hilsen
Ildsjælene

Del dette :
Share