Alle indlæg af Havrebjergkirke

Ny præst i Havrebjerg

Det hører med til at tiltræde en præstestilling, at overveje, hvordan i alverden man skal præsentere sig i kirkebladet. Det ved jeg, for det er ikke min første præstestilling, for den tiltrådte jeg i 1995. Der har været nogle stykker af dem, men CV’et rummer også stillinger som supporter, oversætter, specialkonsulent og chefkonsulent, groft sagt med arbejdsopgaver inden for sprog og IT.

Læs videre Ny præst i Havrebjerg

Del dette :
Share

Ny provst i Slagelse Provsti

Stefan Lamhauge Hansen er pr. 1. februar 2023 tiltrådt som provst i Slagelse Provsti. Han er fortsat sognepræst ved Sct. Peders og Havrebjerg Pastorat med 25% af sin stilling.

I næste nummer af Havrebjerg Nyt vil der komme en nærmere præsentation. Menighedsråd og personale ønsker Stefan stort tillykke med udnævnelsen.

Del dette :
Share

Har du lyst til at synge i kor?

Mandag d. 23. januar 2023 starter Sct. Peders Kirke
et helt nyt voksenkor op!

Det er gratis at være med, og vi øver hver mandag
kl. 19.00—21.00 i Sogneladen, Herrestræde 1C.

Vi synger primært klassisk, men også viser og sange fra bl.a. højskolesangbogen.

Du behøver ikke at have nodekendskab, bare du kan lide at synge i fællesskab med andre.

Tilmeld dig ved at skrive eller ringe til vores organist
Henrik Pind Hansen: hph@km.dk eller tlf. 21 33 33 22

Del dette :
Share

Ulla Thorbjørn Hansen valgt som ny biskop i Roskilde stift

Tak for 5 gode år i Havrebjerg sogn

Jeg har nu været sognepræst i Sct. Peders-Havrebjerg pastorat og provst i Slagelse provsti i lidt over 5 år og vil gerne benytte anledningen til at sige TAK!

Af hjertet tak for nogle gode timer sammen i kirke og sogn – i Havrebjerg kirke – men også omkring Sankt Hans bålet i Havrebjerg, hvor jeg har været glad for at få lov til at holde båltalen forrige år.
Læs videre Ulla Thorbjørn Hansen valgt som ny biskop i Roskilde stift

Del dette :
Share

Havrebjerg kirke deltager i kulturdagen lørdag d. 3. september

På menighedsrådsmødet i Havrebjerg sogn d. 10. august besluttede vi i menighedsrådet, at Havrebjerg kirke vil være med til Havrebjerg kulturdag den 3. september.

Programmet i kirken ser ud som følger:
Åben kirke: 10.30-13.00
Åbent tårn: 10.30-12.00
Koncert: 12.00-ca.12.20 orgelkoncert ved organist Tórdur á Brúnni

Der er gratis adgang og medlemmer af menighedsrådet vil være til stede på dagen.

Del dette :
Share

Kirkekaffen er tilbage!

Nu er det atter muligt at nyde en kop kaffe/te og lidt sødt til ganen efter gudstjenesterne i Havrebjerg Kirke. Det er en god lejlighed til at få sig en snak, så vi håber I bliver hængende til en enkelt kop.

Med venlig hilsen Havrebjerg menighedsråd og personale.

Del dette :
Share

Indsættelse af ny sognepræst!

Søndag d. 2. maj var en dag fyldt med fest i Sct. Peders og Havrebjerg Pastorat.

Ved gudstjenesten kl. 10.00 blev ny sognepræst Stefan Lamhauge Hansen indsat i Havrebjerg Kirke af provst Ulla Thorbjørn Hansen, som bl.a. læste biskoppens kollats op. Dernæst fulgte taler fra præstekolleger og formand for Havrebjerg menighedsråd Line Bøgsted . Både nuværende og tidligere menighedsrådsmedlemmer var at finde blandt kirkegængerne, og menighedsrådet bød på en forfriskning efter gudstjenesten.

Ved gudstjenesten kl. 14.00 blev Stefan indsat som sognepræst i Sct. Peders Kirke af provst Ulla Thorbjørn Hansen, som også her læste biskoppens kollats op, ligesom Stefan også her fik et par gode ord med på vejen af præstekolleger samt formand for Sct. Peders Kirkes menighedsråd Lenette Darling. Sct. Peders Kirkes menighedsråd trakterede også med en forfriskning.

Alt i alt en festlig dag i vores pastorat. Stefan holdt en god og tankevækkende prædiken, og var i følgeskab med sin familie dagen igennem.

Del dette :
Share

Havrebjerg Kirke åbner endnu mere

Nu kan vi igen mødes i Havrebjerg Kirke og synge sammen. Det er nemlig tilladt pr. 21. april 2021 at holde gudstjenester af almindelig længde og med fællessang og nadver.

Der er også et nyt arealkrav. Arealkravet er blevet lempet fra 7,5 til 2 km2 per person når man sidder ned, og til 4 km2 per person når man står op.

Det betyder, at der nu i princippet skal divideres med to, når man skal udregne, hvor mange der max må være i kirken. Når der skal synges, skal der som udgangspunkt være 2 meter mellem hver person, men er folk fx i nær familie, må de gerne sidde tæt sammen på bænken – der skal så blot være 2 meter til den næste familie. Derfor benytter vi fortsat kun hver anden bænk i vores kirke.

Til en almindelig gudstjeneste lukker vi max 40 kirkegængere ind. Til private handlinger som bisættelse og vielse, vil dette tal kunne øges til ca. 60 kirkegængere, afhængigt af hvor tæt folk vil sidde. Dette vil altid bero på et skøn fra præster og personale, og deres anvisninger skal til enhver tid følges.

De endelige retningslinjer er offentliggjort på Kirkeministeriets hjemmeside. Se: www.km.dk – eller følg med på Stiftets hjemmeside: www.roskildestift.dk. Endelig kan du også holde dig orienteret om løbende ændringer på sognets hjemmeside: www.sctpederskirke.dk

Del dette :
Share