Sankt Hans Aften 2019

Sankt Hans Aften 2019

Traditionen tro, blev der igen afholdt Sankt Hans bål på engen ved Tude Å. HGI havde sørget for borde og bænke til de ca. 50-60 fremmødte borgere. En snes stykker kom tidligt for at grille deres medbragte mad på en grill som Bjarne sørgede for. Charlotte havde lavet snobrødsdej samt skaffet sennep, ketchup og marmelade. Frank havde igen lavet en heks med hyl, og han stod for optænding. Søren fra sogneforeningen solgte øl, vand og vin til stor glæde. Årets båltaler var Max Larsen og det klarede han i stor stil. Der blev sunget de gamle sange. Alt i alt en god aften.

Del dette :
Share