Ændringer i den kollektive trafik i Stillinge-skoledistriktet

Erhvers- og Teknikudvalget i Slagelse Kommune har sendt forsøgsprojektet med borgerbus i Stillinge-området i høring fra 13. august til 5. september 2019.

Stillinge-bussen er tænkt som åben borgerbus og skal køre som forsøgsordning fra næste køreplanskift. Formålet med bussen er, at der oprettes en lokal buslinje, der dækker flere transportbehov end de nuværende buslinjer.

Læs hele kommunens opslag om høringen, ved at klikke på knappen:

Tanken med Stillinge-bussen

Stillinge-bussen er tænkt som åben borgerbus og skal køre som forsøgsordning fra næste køreplanskift. Formålet med bussen er, at der oprettes en lokal buslinje, der dækker flere transportbehov end de nuværende buslinjer.

Stillinge- bussen vil være gratis for alle borgere. Billet til en bustur med Stillinge-bussen vil altså ikke koste noget.

Som konsekvens af forsøgsordningen vil buslinjerne 438, 439 og 491 blive afbestilt fra 2020

Samme service til Stillinge skole som i dag ?

Stillinge-bussen vil sikre børn på Stillinge skole samme serviceniveau som i dag. Der vil være syv afgange om dagen, som ligger indenfor skoletiderne. Enkelte børn vil dog komme til at mangle bussen, men Slagelse Kommune er i dialog med forældre og skole om løsninger, som dækker deres transportbehov.

For Havrebjerg området vil nedlæggelsen af linje 491 betyde, at der ikke længere vil være skolebus fra Blæsinge og Tyvsbjerg; men elever til Stillinge skole herfra må til Havrebjerg for at nå skolebussen – med mindre der i ovennævnte dialog findes anden løsning.

Del dette :
Share