Havrebjerg kirke er en del af Sankt Peders-Havrebjerg Pastorat i Slagelse Provsti, Roskilde Stift.

Havrebjerg Kirke ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

Havrebjerg Kirkes langhus er formentlig opført i 1100-tallet. I 1400-tallet er tårnet – mod vest – og våbenhuset – mod syd – tilføjet. I 1529 blev østre del – koret – bygget . Et sakristi ved korets nordside blev bygget i midten af 1500-tallet. Kirkeskibet er opført af rå kløvede marksten, mens tilbygningerne er opført af munkesten. I fugerne er indsat små sorte sten. I korets østgavl er indmuret gulvfliser fra 1250-1300, som sandsynligvis stammer fra Antvorskov Kloster.

Indvendig blev der omkring 1400 bygget hvælv.

Alterbordet er senmiddelalderligt og af munkesten. Alterbordets forside er af fyr med et påmalet billede fra ca. 1550. Det er en fremstilling af nadveren. Læg mærke til at Judas Iskariot med gul kappe og pengepose har seks tæer på en den fremstrakte fod. Det blev tidligere anset som et tegn på falskhed.

Altertavlen, der er en gotisk skabstavle med to fløje, stammer fra 1425-50. Den blev i 1500-tallet sat ind i en renæssance-opbygning. Midterskabet er en Golgata-fremstilling. Den lodrette bjælke i Jesu kors deler billedet i en “god” og en “ond” gruppe.

I den gode gruppe står den blinde Longinus med et spyd pegende skråt op mod Jesus. Johannes lægger hænderne på den sørgende Marias skuldre. Vi ser også Maria Magdalene med salvekrukken. Foran hende sidder en kvinde med hænderne samlet i bøn, og på den anden side af Maria ses i skriverdreng.

På den onde side står i bageste række Stefaton med eddikesvampen. Foran ham ses Pilatus med en stor cylinderformet hat på hovedet og skriftrulle i hånden. Ved hans side antagelig Kajfas. Begge er iklædt dragter med diamant-bort. Desuden ses soldater.

De fire fløj-relieffer vidner scener af Kristi lidelseshistorie. På bagsiden af fløjene, som vender mod korets østvæg, findes sparsommer rester af malerier af de 12 apostle.

Døbefonten er af granit i romansk Kalundborg-type med tov-snoninger.

Korbue-krucifiksgruppen fra omkring 1500-tallet stammer sandsynligvis fra Antvorskov Kloster. Krucifikset hænger nu på den nordlige væg og sidefigurerne Maria og Johannes står nu ik korets østhjørner.

Prædikestolen er fra 1630 med evangelistfigurer og dydehermer. Fra opgangen er det håbet, kærligheden, frelseren, retfærdigheden og troen.

Degnestolen er fra omkring 1525 og man ser stiliserede løver, Sct. Peter med nøglerne, Andreas med et kors og en lyttende munk. I degnestolen har tidligere kordegne indridset deres navn eller initialter bla. Fredericus Africanus, som var degn, da Ludvig Holberg ejede kirken. Den ældste initial synes at være fra 1582 – så grafitti er ikke noget nyt!

Kirken har gennemgået en større restaurering, som blev afsluttet i 1987. I 1992 blev der opstillet nyt orgel med 12 stemmer lavet af P. G. Andersen.