Den Sjællandske Tværforbindelse

En motorvej og motortrafikvejs forbindelse mellem Kalundborg over Slagelse til Næstved med forbindelse med den nord- sydgående E47 ved Rønnede er blevet foreslået af Region Sjælland, samt kommunerne Kalundborg, Slagelse, Næstved og Faxe allerede i 2016.

I 2021 afsatte folketinget midler til, at der skal laves en forundersøgelse af Den Sjællandske Tværforbindelse mellem Kalundborg, Slagelse og Næstved. Undersøgelsen skal vise om det er bedst at bygge en motorvej eller en motortrafikvej. Forundersøgelse er nu gået i gang.

Løve Lokalråd har taget initiativ til og inviterer til orienterings- og debatmøde om trafiksituationen og med særligt fokus på hovedvej 22 og tanken om at bygge en motorvej mellem Kalundborg og Slagelse.

Der er i den forbindelse også fremkommet tanker om kollektive alternativer til en motorvej, for eksempel som en jernbaneforbindelse mellem Slagelse og Kalundborg.

Formand for Løve Lokalråd, Svend-Åge Westphalen har et forslag om at etablere en ny jernbaneforbindelse fra Slagelse til Kalundborg, der kan følge den planlagte motorvej eller motortrafikvej.

Læs mere om de forskellige aktøres tanker ved at trykke på følgende links:

Man kan også orientere sig via følgende Wikipedia artikler:

Endelig er der en omtale af Løve Lokalråds 3 forslag til kollektive løsninger hos Sjællandske Nyheder. Artiklen kræver dog abonnement for at kunne læses.

Del dette :
Share