Snart kommer Stillinge-bussen – Og du kan være med til at planlægge den
Tilmelding til :
landdistriktsudvikling@slagelse.dk
senest den 17. juni 2019.
Invitation til borgermøde
om forsøgsordning med borgerbus
Slagelse Kommune er i gang med at udvikle et 1-årigt forsøgsprojekt inden for den kollektive trafik, som går ud på at dække Stillingeområdet ind med busser, og dermed knytte området bedre sammen med den øvrige kollektive trafik i Slagelse Kommune. Projektet vil styrke både busbetjeningen i Stillinges nærområde og borgerdemokratiet, da det vil være jer borgere, der skal planlægge både køre- og linjeplaner for jeres lokalområde.
Fokus på borgerinddragelse
Stillinge- bussen vil være jeres bus, og det vil være jer, der bliver ”arkitekten” bag buslinjen. Forsøgsordningen vil udfordre den traditionelle ruteplanlægning på en ny måde og vende den fuldstændigt på hovedet. Og I skal være med til det.
Stillinge-bussen vil involvere jer på en helt ny måde, således at det bliver jer der står bag bussens linje- og køreplaner fremadrettet. I Slagelse kommune tror vi nemlig på, at det er jer, der kender mest til jeres lokalområde, og derfor bør planlægningsopgaverne helt naturligt også forankres hos jer!
Samarbejde med lokalrådene
Stillinge-bussen er tænkt som et samarbejdsprojekt mellem landsbyrådene i Stillinge-området, Stillinge skole, som skal være centralt knudepunkt i projektet, og Slagelse Kommune. Projektet vil være det første transportprojekt i Slagelse Kommune, hvor borgerne direkte kan være med til at planlægge både køre- og linjeplaner
Hvilke ændringer er der i forhold til i dag?
Vi vil gerne gøre den kollektive trafik så billigt som muligt for alle borgere, da vi mener at dyre busbilletter kan modvirke borgernes aktivitet og deltagelse i lokalområdet. Vi mener, at pengene til busbilletter bedre kan bruges i jeres lokalområde! Derfor vil Slagelse Kommune gøre det GRATIS for jer, at bruge Stillinge-bussen. Din busrejse med Stillinge-bussen vil altså ikke koste dig noget.
For at skabe økonomisk råderum til bussen, vil vi afbestille linjerne 438 og 491, som er meget omkostningstunge i kommunens busbudget. Gennem Stillinge-bussen vil vi prøve, at yde som minimum den samme service for fx skolebørnene i området, således at de sikres skolekørsel hver dag. Derudover forventer vi, at bussen vil tilgodese flere behov end de nuværende buslinjer kan tilgodese, i hele lokalområdet. Stillinge-bussen vil kunne opfylde flere transportformål og vil blandt andet sørge for:
- Den daglige skoletransport til Stillinge skole
- De daglige indkøbsture – også hvis du vil handle i Slagelse
- Besøgsture til fx familie og venner
- Kørsel til sportsforeninger
For at få projektet til at lykkes, er det vigtigt, at I samarbejder gennem jeres lokalråd med Slagelse Kommune. Der vil blive afholdt møder i hele juni måned mellem Slagelse Kommune og landbyrådene. Linjens forventes at blive sat i drift i december 2019.
Med venlig hilsen
Slagelse Kommune
Klik på kalenderlinket herunder for at se mere:
Borgermøde om Borgerbus
En tanke om “Borgermøde om Borgerbus”
Der er lukket for kommentarer.