BORGERMØDE 12. MARTS 2015 I HAVREBJERG FORSAMLINGSHUS
ARRANGERET AF SOGNEFORENINGEN OG
SLAGELSE KOMMUNE OM UDVIKLINGEN I HAVREBJERG
Fra Sognefor. Gigja Bojsen og Stian
L’Orange
Fra Slagelse kommune:
Udviklingskonsulent Sanne Salomonsen, der fortæller om
projektet:
BORGERNES INNOVATION (= UDVIKLING
EFTER BESTEMTE METODER)
Efter kommunevalget i 2014 har det
nuværende flertal i byrådet besluttet at der skal sættes
focus på landdistrikterne for at gøre det attraktivt at
bo der/flytte dertil. Det giver flere borgere – der igen
giver flere skattekroner og dermed bedre service for
kommunens borgere. Igennem det sidste år kan der spores
en lille fremgang med tilflyttere./
Der blev ansat en Borgerdirektør:
Lone Irene Petersen
For et år siden blev der nedsat en
projektgruppe bestående af repr. fra Havrebjerg
Sogneforening Stillinge/Hejninge lokalråd ,der dækker
skoledistriktet for Stillinge skole.
To andre projektområder er valgt. –
Hashøj og Bisserup områderne
LOKAL UDVIKLINGSPLAN – i daglig tale
kaldes det LUP
Udviklingsplanen består af to
sideløbende arbejdsopgaver
1.
Det er borgerne der skal bestemme hvad der skal ske i
området. Der vil blive indkaldt til stormøder for
Havrebjerg, Stillinge/Hejninge, hvor ideerne skal
fremlægges. De emner, der på disse møder bliver flertal
for, fremlægges til byrådet. Her vil de tænke ideerne
ind i budgettet og derefter prioritere forslagene.
Der har været holdt
et stormøde i Stillinge, hvor der kun kom få fra
Havrebjerg.
Der vil blive holdt
2 stormøder mere i april og i juni og det skal holdes i
Stillinge Hallen, da man håber mange vil møde op. Flere
klagede over en dårlig annoncering inden det sidste
stormøde – det skal gøres meget bedre.
På stormødet skal
ideerne lægges frem og der skal så stemmes om hvilke man
skal gå videre med. Kommunen vil sammen med
projektgruppen
hjælpe med at undersøge om ideerne er lovlige,
pris på dem etc.
Kriterier for
ideerne er at de skal kunne være varige og de skal være
til gavn for flest mulige.
2.
Forsøg med borgerstyrede budgetter. Det betyder at 5
områder hvor de 3 projektområder er incl.) hver får
100.000 kr. til en god ide til en mindre aktivitet for
området. Sammen med Stilling/Hejningen skal Havrebjerg
finde en eller flre gode aktiviteter på op til 100.000
Sanne S. opfordrede til at
Sogneforeningen indkalder til debatmøder ,hvor borgernes
ideer kan komme op og derefter arbejde på at få
beskrevet ideerne inden stormødet.
Fra de omkring 50 borgere der var
mødt op, var de emner, der mest blev talt om:
-
Skolens fremtid. Hvad vil der ske md idrætsfor. og
lokalarkivet hvis og når skolen lukker. Sanne siger, at
en analysegruppe er i gang med at undersøge, hvad man
gør bedst med heldagsskolerne. Derfor er det endnu ikke
afgjort om skolen i Havrebjerg lukker
Der er ideer fra
salen hvad man kan gøre med skolen, men stadig
usikkerhed om kommunen vil sælge den og i givet fald til
hvilken pris.
-
Stemmer for og imod at toget kører igennem byen.
-
For og imod at man udbygger byen
-
Godt naturområde i Blæsinge bakker, men Kalundborgvej er
farlig at krydse. Gangbro?
-
Sanne opfordrer til at man benytter sig af alt det
lobbyarbejde man kan komme afsted med. Det bliver brugt
i de andre områder, og personlig kendskab til en
politiker åbner døre
-
Børnene mangler cykelvej til Stillinge skole.
-
Snak om hvordan man kan få flest borgere aktive og til
at komme til møderne om udviklingsplanerne. Stillinge
har en hjemmeside som mange ser. I Havrebjerg er der få
der kigger på havrebjerg.dk. Mange ønsker en nyhedsmail
- den får de mere læst. En liste til nyhedsmail
sendes rundt og Irene vil sende en mail, når der er nyt
på hjemmesiden.
-
NÆSTE MØDE OM UDVIKLINGSPLANER FOR HAVREBJERG ER
TORSDAG 9. APRIL KL. 19.30 – 21.30 I FORSAMLINGSHUSET
Her vil Sanne Salomonsen komme og her
skal ideerne frem. Vigtigt at rigtig mange møder op, så
alle skal forsøge at sprede ’budskabet’ Disse ideer skal
projektgruppen så arbejde videre med og senere fremlægge
dem på stormøderne.
Sanne foreslår at Havrebjerg laver et
sådant møde hver måned.
Referent: Irene Hedengran
|