Ny organist i Havrebjerg Kirke

Vi har fået ny organist i Sct. Peders og Havrebjerg. Tag godt imod Dennis:
 
“Mit navn er Dennis Venzel, jeg er for nyligt tiltrådt stillingen som 1. organist i Sct. Peders Kirke og Havrebjerg Kirke i Slagelse. Jeg vil gerne starte med at sige rigtigt stort tak til menighedsrådene, kollegaerne, præsterne og menigheden, som har taget rigtigt godt imod mig: ”Tusinde tak, for det!”
 

Jeg har en rytmisk pianistuddannelse fra Det Alternative Rytmiske Konservatorium, og en 20-årig rytmisk karriere bag mig, samt en kirkemusikalsk Kandidatuddannelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Gennem hele min kirkemusikalske studietid, har jeg vikarieret i mere end 56 kirker lige fra Sjællands Odde til Nykøbing Falster. Det har været både inspirerende, lærerigt, samt givet en bred og alsidig erfaring, som jeg tager med til min nye stilling her i Sct. Peders & Havrebjerg Kirker i Slagelse.
 
Jeg glæder mig til at hilse på jer. Uanset om det er første gang du er til Højmesse, eller om du er fast kirkegænger, så er du altid velkommen til at kigge forbi orglet og sige ”Hej” eller få en musiksnak.
Vi ses til højmessen 😊
Vh Dennis”
Share